Trivselspiloterne i Karup og Omegn arbejder med et bredt udvalg af aktiviteter og projekter.

Trivselspiloterne i Karup og Omegn har igangsat forskellige projekter, der afspejler sig i, at der er noget for enhver smag. På denne side kan du få et overblik over Trivselspiloternes aktiviteter og finde info, hvis du selv ønsker at deltage.

 

Trivselspiloter driver en strikke/syklub, hvor fokus er på hygge og samvær samtidig med, at der bliver strikket eller syet.

Det foregår mandage i lige uger og onsdage i ulige uger fra kl. 19.00-21.00 på Karup Bibliotek.

Medbring strikketøj og kaffe/the og gerne din veninde, kollega og nabo.

Kontakt: Trivselspilot Lone Asferg, tlf. 22 90 35 39.

Kontakt: Trivselspilot Helle Troelsen, tlf. 23 74 02 77

 

En gruppe trivselspiloter er frivillige spisevenner, hvor de spiser sammen en gruppe ældre borgere på Plejecenter Åbrinken. det foregår hver mandag fra kl. 11.30-13.00.

Fællesskabet og det gode måltid er nøgleordene for tilbuddet om en spisegruppe. Formålet er, at du får selskab til et måltid mad en gang om ugen. Det kan være rart at spise sammen med andre, og det kan betyde, at du spiser mere og måske får lyst til at prøve nye retter. At spise mere kan desuden give dig mere overskud og energi i hverdagen.

Tilmelding: til Helle Troelsen, tlf. 23 74 02 77

 

Hver tirsdag og torsdag kl. 10 mødes en gågruppe ved Karup Forsamlingshus Bredgade 15, hvorfra man går tur i grupper der passer i længde og tempo til de fremmødte rundt omkring i Karup By.

Den sidste tirsdag i måneden køres der udenfor byen, hvor der gås en ny rute, der bliver bestemt i fællesskab. Der bliver taget højde for, at alle kan være med.

Alle er velkomne til at møde op og komme med ud og gå en tur. Dette er ikke en gruppe for hundeluftere.

Kontakt: Ingrid Larsen 24 20 33 47.

 

Trivselspilot Else Jacobsen har taget initiativ til en gospelgruppe, der mødes hver onsdag aften kl. 18.30-21.30 i Seniorhuset Gl. Banevej 6, 7470 Karup.

Kontakt: Else Jacobsen, tlf. 97 10 20 56

 

I Karup har en gruppe trivselspiloter taget initiativ til at købe en rickshawcykel i samarbejde med Ældresagen Fjends-Karup. En række cykelførere er blevet uddannet til at give alle, der ikke selv kan cykle, vind i håret.

Se mere her: Cykling uden alder (åbner Cykling uden alder på Facebook)

Kontakt: Trivselspilot, Elin Kronborg, tlf. 41 53 67 59

 

Nogle trivselspiloter arrangerer torvedag for lokale vuggestue- og børnehavebørn og deres forældre, hvor der ved seneste torvedag i august måned var besøg af en klovn og forskellige lege og aktiviteter.

 

Trivselspilot arbejder på at skabe liv på Plejecenter Åbrinken og har blandt andet haft en dagplejer og dagplejebørn med på besøg på plejehjemmet.

 

Trivselspilot Jan Højgaard arrangerer cykelture søndage i perioden fra april til medio september. Afgang fra Dora Hall mellem Karup Kirke og Karup Å kl. 18.15. Der cykles en rute på 12-15 km med en gennemsnitsfart på 16-18 km/t. Farten bliver tilpasset undervejs, så alle kan være med.

Kontakt: Trivselspilot Jan Højgaard tlf. 20 84 16 31

 

Frivillige for fællesskabet arrangerer med jævne mellemrum kvindeaftner i bålhytten ved skoleåen på Vallerbækvej. Her mødes områdets kvinder til fælles snak, sang, kaffe og hygge. Det er ganske gratis og du medbringer selv godt humør drikkevarer og lignende.

Kontakt: Frivillig Pernille Ledderer tlf. 27 85 01 78

 

Udover ovennævnte projekter har Trivselspiloterne i Karup og Omegn været med til at skaffe aktivitetsmaskiner til byen, været madskoleinstruktør og arbejdet med øvrige projekter, såsom hundeklub.